.

Pressemeddelelse på Datidens knallerter - nutidens kult
af Jens Jessen

Bogen, Datidens knallerter - nutidens kult, er skrevet med stor indsigt af Jens Jessen, som er forfatter og mangeårig motorjournalist. Bogen er på 228 sider, og er spækket med både nye og gamle billeder. Indholdet dækker så godt som samtlige knallertmærker, der kom til Danmark i perioden fra halvtredserne og indtil midten af firserne. Hovedvægten ligger på de store mærker som eksempelvis Puch, Kreidler, Yamaha, Everton, Honda, NSU, VeloSolex, Gilera, Suzuki, Velo Vap, Tomos og Mobylette, men så godt som alle de mindre knallertmærker er også repræsenteret i bogen.

Bogen indeholder adskillige interviews med knallertimportører og dem, der var en del af datidens knallertbranche. Også den dramatiske historie, om hvordan Danmarks største knallertimportør erhvervede sig importen af Suzuki knallerterne kun med det ene formål at beskytte ens eget mærke, er med i bogen. Ved at sidde på importrettighederne, kunne man nemlig styre og kontrollere salget, bare ved at gøre - absolut intet.

I tre årtier fra halvtredserne og frem til firserne stod en knallert meget højt på ønskesedlen hos de unge mennesker. Knallerten blev om noget en del af selvforståelsen og blev noget, som var svært eller næsten umuligt at undvære. Bare det at eje en knallert gav en enorm følelse af frihed, fordi det gav muligheden for at komme hjemmefra, og samtidig gav det også den vigtige følelse af uafhængighed, som den nybagte knallert ejer ikke havde kendt til før. Verden åbnede sig. Den blev ikke mindst tilgængelig, for når man havde en knallert, var selv store afstande ikke længere en hindring for at besøge kæresten, kammeraterne eller veninderne.

Salget af knallerter var enormt i den periode, og i de store år solgte landets cykel- og knallertforhandlere svimlende mængder nye knallerter. 1971 var det år hvor det gik højest, og da solgte man et lille stykke over 100.000 fabriksnye knallerter i Danmark, og af dem var 42.895 af mærket Puch. I de år var det nærmest en folkesport at få dem til at køre lidt mere end de lovbefalede 30 km/t. Politiet havde derfor i de år særdeles travlt med at fange de formastelige, der foretog disse såkaldte konstruktive ændringer. Med det stigende antal knallerter skete der selvfølgelig også et tilsvarende større antal uheld. Men dengang tænkte ingen på at indføre lov om obligatorisk brug af styrthjelm. Først med virkning fra den 1. juni 1975 kom den lov, der påbød alle knallertkørere at køre med godkendt styrthjelm.

Interessen for knallerterne fra specielt tresserne og halvfjerdserne er i voldsom stigning, og en helt ny generation af unge mennesker har helhjertet taget datidens knallerter til sig. Men også dem, der i sin tid kørte på knallert, restaurerer nu de knallerter, som dengang hjalp dem et stykke ind i voksenlivet. Kort sagt - de gamle knallerter er igen blevet kult.