Sommerturen 2022

            

    

Den traditionsrige Ø-tur i DVK-Lillebælt har ændret navn til Sommer-turen , hvor vi i år kørte rundt i Vejle Ådal.


Vi startede med morgenkaffe på mødested DVK-Lillebælt kl. 9.00, hvor vi også fik udleveret rutebeskrivelse og ”nummerplader”.

På første etape kørte vi til Ravning Broen, hvor vi havde pitstop med en lille forfriskning. Her hyggede vi os med god stemning i det dejlige vejr, nød det flotte landskab og studerede udstillingen i den gamle Ravning Stationsbygning.


Herfra gik anden etape nordpå, rundt om Engelsholm Sø, mod vest til Hærvejen, som vi fulgte ned gennem Randbøldal til Bindeballe Købmandsgård. Nogle havde medbragt madpakke, som enten blev indtaget ved klapborde eller i den gamle Bindeballe Stationsbygning. Andre havde bestilt smørrebrød, som blev skyllet ned med en Rød Tuborg i Købmandsgårdens baghave. Flere fik også studeret de gamle sager i butikken og udstillingen, og minsandten om ikke en af deltagerne købte restlageret af de Røde Tuborg med hjem.


Tredje etape fortsatte sydpå, forbi Egtvedpigens Grav og ad små snoede grusveje gennem flotte landskaber, hvor vi krydsede Bindeballestien flere gange. Til sidst nåede vi til Tørskind Grusgrav med Robert Jacobsens mange skulpturer. Solen skinnede stadig, mens vi sluttede af med hygge og snak ved borde og bænke.

Stemningen blandt deltagerne havde fra start til slut været fantastisk god, - alle havde nydt dagen og turen rundt i den skønne Vejle Ådal.


NB.: Bindeballestien er en del af den gamle jernbanestrækning fra Vejle til Vandel. I dag er det en flot anlagt vandre- og cykelsti langs Vejle Å fra Vejle til Bindeballe. 

Turen kan varmt anbefales.


Hilsen John C.




Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.08 | 16:02

Glæder mig til jeg engang bliver medlem af jeres lokal afdeling

...
26.08 | 10:38

Atter en go tur og atter en go aften med rigelige mængder af mad og drikke. Tak til dem som havde kreeret turen og maden.

...
03.05 | 19:37

Det kunne være rigtig smart at der stod Fredericia på jeres Banner.

...
23.02 | 12:04

Rigtig gode billeder Bertel! De er lige til scrapbogen! Tak fordi du kom og ligeså at du "gemte " aftenen så godt!

...
Du kan lide denne side